Kompedal Plantage er fra 1797 anlagt på sandede mark- og hedearealer og fremstår i dag systematisk inddelt i store ensartede blokke af nåletræer, som ofte er kranset af eg og hæg. En af 3 markante lyngklædte dale i plantagen bærer navnet, Kompedalen, på grund af sine små klitbakker, der minder om melklumper, som på jysk kaldes for komper. I den østlige del af skoven ligger Grathe Hede, hvor Svend og Valdemar i 1157 kæmpede om kongemagten i Danmark.
Source: naturstyrelsen.dk
Da isen efter den sidste istid smeltede, var isranden omtrent der, hvor hovedvej 13 løber i dag – lige i kanten af Kompedal Plantage. Plantagen ligger derfor på en typisk hedeslette, og da den ligger så tæt på isranden, er det først og fremmest de groveste materialer, der er aflejret: Sten, grus og sand. Et specielt næringsfattigt miljø, hvor der ikke kan gro meget.
I den flade plantage er der tre markante smeltevandsdale, der alle går i sydøstlig-nordvestlig retning, Kompedal, Marskendal og Urhanedal.
Gennem hele plantagen er et symmetrisk mønster af gode grusveje. Det er dog ikke tilladt at køre med bil i statsskoven, men vejene er meget velegnede til ridning og cykling ligesom det er muligt at færdes på grusvejene i kørestol.
Source: naturstyrelsen.dk
Af de tre smeltevandsdale er især Kompedal kendetegnet af små høje, kaldet kytter. Det er i realiteten klitter, der er opstået ved sandfygning. Inden tilplantningen af plantagen var kytterne det eneste sted, hvor der var en smule læ. Plantagen har taget navn efter kytterne. På gammelt jysk kaldes en lille melbolle for kumpe, og de små høje eller kumper har øjensynligt givet navn til Kompedal.
Source: naturstyrelsen.dk